Det tango es caracteristico de de la región del Río de la Plata y su zona de influencia, principalmente de las ciudades de Buenos Aires en Argentina y Montevideo en Uruguay. Nacido a fines del siglo XIX de la fusión cultural de las comunidades afro-rioplatenses, con la cultura gauchesca, indígena, hispana, italiana y la enorme diversidad étnica de la gran ola inmigratoria llegada principalmente de Europa y el Oriente medio, se convirtió en un género de naturaleza global a partir de la segunda década del siglo XX. Desde entonces se ha mantenido como uno de los géneros musicales internacionales más potentes del mundo.
Tango revolutionerede populær dans ved at introducere en sensuel dans med et omfavnet par, der foreslår et dybt følelsesmæssigt forhold mellem hver person og deres egen krop og af dansernes kroppe til hinanden.. Med henvisning til det forhold, Enrique Santos Discépolo, en af dens største digtere, defineret tango som "en trist tanke, der danses".
Musikalsk har det normalt en binær form (tema og omkvæd) det ternære (to dele, hvortil der føjes en trio). Dens fortolkning kan udføres gennem en bred vifte af instrumentelle formationer, med en klassisk overvægt af orkestret og sekstetten af to bandoneoner, to violiner, klaver og kontrabas. uden at være eksklusiv, bandoneonen indtager en central plads.
Mange af teksterne til deres sange er skrevet i et lokalt River Plate-slang kaldet lunfardo og udtrykker normalt de følelser og sorg, som mænd og kvinder i byen føler., især "i ting af kærlighed"